Case 3: Torpedohallen

Torpedohallen blev opført efter 2. Verdenskrig med penge fra Marshallhjælpen, hvor ejendommen blev brugt til bygning af torpedobåde efter tyske tegninger. Projektet forvandlede ejendommen til 70 eksklusive lejligheder af høj kvalitet, såvel håndværksmæssigt som arkitektonisk.

Ejendommen er særdeles markant med sin indre bygade og bassin, som oprindeligt blev brugt til stabelafløb de nybyggede torpedobåde og i dag fungerer som rekreativt område, hvor beboerne sætter deres kajakker i vandet.

Nærheden til vandet på alle sider og de New Yorker-inspirerede rå lejligheder med stor lofthøjde og de oprindelige synlige stålspær, gør ejendommen til noget ganske unikt, som har givet stor opmærksomhed omkring projektet. Projektet er blevet præmieret af Københavns Kommune.

2L har sammen med Tegnestuen Vandkunsten udviklet projektet, som er udført i joint venture med NCC.


Menu

2L Holding A/S

Store Regnegade 17, 1. th,
1110 København K

2L@2L.dk